Vedligeholdelse af styre- og signaludstyr til understationskoblingsanlæg

Styre- og signalkredsløb

På transformerstationer er fjern- og automatisk styring af afbrydere og andre enheder meget brugt. Essensen af ​​disse kontrolmetoder ligger i det faktum, at der fra kontrolpunktet (centralt eller lokalt kontrolpanel) sendes et signal gennem kabelkommunikationslinjen, der virker på enhedens udøvende organ (for eksempel en switch), positionen hvoraf skal ændres.

Dette signal kan gives af operatøren, relæbeskyttelsesanordninger, automatisering osv. Samtidigt ved hjælp af lys- og lydsignaler overvåges koblingsudstyrets position under normale forhold, nødafbrydelsen af ​​det elektriske udstyr er signaleret osv. n. enheder, nedenfor er driftsplanerne for nogle af dem, ved hjælp af hvilke det udføres:

• styring af forskelligt koblingsudstyr (afbrydere, adskillere osv.),

• signalering af det elektriske udstyrs tekniske tilstand under normale, nødsituationer og andre driftsforhold.

Når du gør dig bekendt med følgende kontrol- og signaleringsskemaer, skal det huskes, at i dem er positionen af ​​alle kontakter angivet for udstyrets slukket position og i slukket tilstand af relæet og kontaktorviklingerne.

Styre- og signaludstyr til olieafbrydere

I fig. 1 viser f.eks. et forenklet olieafbryderstyrings- og signaleringsskema med kontaktpositionslyssignalering og styrekredslysovervågning. Hvis en nødafbrydelse af en forbindelse er nødvendig på grund af en fejl, sendes kommandosignalet fra relæbeskyttelsen via relæbeskyttelseskontakten (fig. 1).

Men hvis det er nødvendigt at genaktivere ledningen eller transformeren efter kort tid (som det er almindeligt i elektriske netværk), efter at de er blevet afbrudt fra beskyttelsen (årsagen til fejlen eller afbrydelsen kan forsvinde i løbet af denne tid), så kommandosignalet for at lukke strømafbryderen forsynes af den automatiske lukkeanordning, som lukker PA-kontakten...

Figur 1. Afbryderens styrekredsløb med lysstyring af styrekredsløbene: a — styre- og signalkredsløb, b — blinkende enhedskredsløb

Signalering af kontaktens (eller anden enhed) position kan ske ved et lyssignal og signalering af en ændring i dens position - ved et lydsignal.

Styrekredsløbet drives af DC fra batteriet.Ovenstående diagram giver dig mulighed for at overvåge tilstanden af ​​kredsløbet af den efterfølgende drift og svarer til den slukkede tilstand af afbryderen og O «Deaktiveret» positionen af ​​kontrolkontakten KU. I dette tilfælde er KU-kontaktens kontakt 11 og 10 lukket. På kontrolpanelet lyser lampen LZ, forbundet i serie med den ekstra modstand R1 og viklingen af ​​den mellemliggende kontaktor i gearkassen, med et konstant lys, hvilket indikerer integriteten af ​​omskifterkredsløbet og AP-afbryderens tændte position .

I dette tilfælde kan kontaktoren KP ikke tænde, fordi strømmen i dens vikling, begrænset af modstanden fra modstanden R1 og lampen LZ, er utilstrækkelig til at aktivere den Modstandene i kredsløbet af lampen LZ og LK tænder , så hvis de er beskadigede, er der ingen falsk kontakt til eller fra. For at tænde for kontakten flyttes KU-tasten til position B1. LZ-lampen modtager strøm fra (+) CMM-bussen (det såkaldte blinkende plus) og begynder at blinke. Før vi sporer yderligere operationer med KU-tasten, lad os se på, hvorfor lampen blinker i dette tilfælde.

Faktum er, at en speciel enhed kaldet et par pulser er forbundet til (+) CMM-bussen, hvis diagram er vist i fig. 1, b. I tilfælde af en uoverensstemmelse, det vil sige, når kontakten er i slukket position, og dens kontrolafbryder KU er i position B1, lukker kontakten på relæet RP2.1 i spolens RP1 kredsløb, et kredsløb dannes : bus + AL, kontakt RP2.1, relæ RP1, bus (+) ShM, kontakter 9-10 på kontakten KU (Fig. 1, a), LZ-lampe, modstand R1, hjælpekontakt på kontakt B1, kontaktorspole KP , bus — SHU.

LZ-lampen vil brænde med en ufuldstændig glød. Relæ RP1 vil fungere, hvor begge kontakter lukker uden tidsforsinkelse.En af dem (RP1.1) vil lukke spolen på sit relæ RP1, og lampen LZ vil lyse med fuld lysstyrke, den anden (RP1.2) vil lukke kredsløbet af relæ RP2, hvilket vil forårsage dens kontakt i RP1 kredsløb for at åbne, hvilket vil åbne sine kontakter med en tidsforsinkelse, vil LZ-lampen slukke. Relæet RP2 vil herefter blive slukket, og dets kontakt RP2.1 i kredsløbet RP1 vil lukke med en tidsforsinkelse, hvorefter lampen LZ tændes igen.

Takket være et sådant skema med et par pulser, lyser lampen i et bestemt tidsinterval, det vil sige, den blinker. Dette vil fortsætte, indtil afbryderens lukning er afsluttet, hvilket får afbryderpositionen og KU-kontakten til at matche.

Lad os fortsætte vores undersøgelse af kredsløbet vist i fig. 1, a. Fra position B1 overføres nøglen til position B2, lampen LZ slukker, og spolen af ​​KP modtager fuld spænding gennem kontakterne 5-8 på KU. Kontaktoren tænder og lukker afbryderen og lukker det elektromagnetiske kredsløb. Derefter overføres KU-nøglen til position B («Til»). Når kontakten er tændt, åbner hjælpekontakten B1 og åbner koblingskredsløbet. En anden hjælpekontakt B2, der er placeret i nedlukningskredsløbet, lukker, som et resultat af, at lampen LK gennem kontakterne 13-16 begynder at brænde med et ensartet lys, hvilket signalerer, at kontakten og automatiske afbrydere på adgangspunktet er tændt, og nedlukningskredsløbet er i god stand.

For at åbne afbryderen flyttes KU-kontakten fra position B ("On") til position O1 ("Pre-off"), og kontakterne 13-14 lukkes. LK-lampen lyser med et blinkende lys. Derefter overføres nøglen til position O2 ("Deaktiver"), og kontakterne 6-7 lukkes.

Den lukkede lampe LK slukker, kontakten afbrydes af udløsningsmagneten EO, og hjælpekontakten B2, der er placeret i udløsningskredsløbet, åbner og afbryder udløsningskredsløbet. LZ-lampen lyser med konstant lys. Samtidig forberedes afbryderens lukkekreds igen, fordi i dette kredsløb, når afbryderen er åben, lukker hjælpekontakten B1. KU-tasten vender tilbage til O-positionen.

Følgende muligheder bør overvejes, når man overvejer denne ordning:

1. efter åbning af afbryderen, kan den tændes af enhver automatisk enhed (AR, ATS osv.), der lukker deres RA-kontakter,

2. Når kontakten er tændt, kan den frakobles relæbeskyttelseskontakterne på relæbeskyttelsesanordningerne. I dette tilfælde vil LK- eller LZ-lampen blinke i uoverensstemmelsespositionen mellem KU-betjeningsnøglen og kontakten, indtil KU-nøglen er overført (bekræftet) til O- eller B-positionen.

I kredsløbet bruges mistilpasningspositionen til at give et lydsignal til nødafbrydelsen af ​​kontakten på grund af det faktum, at i position B af kontrolkontakten er kontakterne 1-3 og 17-19 lukkede, og hjælpekontakten B3 af selve kontakten vil lukke, når den er frakoblet. Som følge heraf lukkes det hørbare alarmkredsløb fra SHZA-bussen, sirenen (eller bipperen) vil udsende et lydsignal, der vil fortsætte, indtil KU-tasten returneres til O-positionen .

Disse ordninger er implementeret med nøgler til at fiksere kontaktens position ("Til", "Fra") på understationer med konstant pligt, men med et stort antal forbindelser bemærker personalet muligvis ikke slukning af den røde eller grønne lampe, signalering af et brud i koblingskredsløbene og nedlukning. I disse tilfælde anvendes ordninger med robust overvågning af disse kredsløbs helbred.

På transformerstationer, hvor der ikke er permanent vagt, anvendes afbrydere uden fastsættelse af kontaktens position. Sådanne nøgler vist i fig. 2, har kun tre positioner: B - "Til", O - "Deaktiver", H - "Neutral", som nøglen vender tilbage til hver gang efter at have drejet til B- eller O-position.

Ris. 2. Styring og signalering af afbryderen med samtidig brug af drift af veksel-, jævn- og jævnstrøm: V - kontaktens hjælpekontakter.

Skemaer til styring og signalering af kontakternes position anvendes i forskellige versioner, afhængigt af kontakttypen og dens drev, brugen af ​​automatisering eller telemekanik til at styre afbrydere og andre forhold. I dette tilfælde ændres kredsløbene af arbejdsstrømmens kredsløb såvel som kontroludstyret.

Altså i nærvær fjernbetjening af afbrydere (på understationer uden konstant belastning) er det umuligt at bruge et skema med signalering af en uoverensstemmelse mellem positionen af ​​kontrolkontakten og positionen af ​​kontakten, da denne ordning kræver justering af kontrolkontakten til kontaktens position efter hver ændre sin position.Ved fjernstyring af kontakterne er det, udover at overvåge tænd- og slukkredsløbene, også nødvendigt at bruge separate relæer til at sende advarselssignaler til DP eller til ledsageren derhjemme for fejl, tilstedeværelse af jordfejl mv.

I samme fig. 2 viser et andet eksempel på et afbryderstyringsskema, kendetegnet ved, at vekselstrøm, jævnstrøm og ensrettet strøm samtidigt anvendes som kilde til driftsstrøm. Diagrammet er vist for en afbryder med elektromagnetisk drev. Fjernstyringen af ​​afbryderen udføres af vekselstrømsskinnerne ХУ1 og ХУ2. UZ-401-enheden drives af de samme busser, der er designet til at modtage ensrettet strøm og lade kondensatorbatterierne C1 og C2.

Når relæbeskyttelsen udløses (lukker dens kontakter), aflades den foropladede kondensatorbank C2 til udløsningssolenoiden på EO. I dette tilfælde er kontakten slukket. Energien fra kondensatorbank C1 bruges til at drive automatiske enheder.

Da UZ-401-opladeren fungerer på to kondensatorbatterier (der kan være flere af dem), leverer kredsløbet dioder B1 og B2, der kun giver strømforsyning til kredsløbet, hvor det er nødvendigt at oplade kondensatorerne i forbindelse med driften af beskyttelsesrelæ og automatisering. Som i den tidligere ordning udføres strømforsyningen til elektromagneten til at tænde for EV af DC-busser, da dette kræver en betydelig strøm. Alarmsystemet drives af en vekselstrømkilde.

Lad os lave nogle forklaringer om diagrammet:

1. fjernindkoblingen af ​​afbryderen udføres med KU-nøglen.Da i den åbne stilling af kontakten og i nærvær af spænding i busserne af ShU, vil relæet RP1 være i aktiveret tilstand, så er dets kontakt RP1 af relækredsløbet RP lukket. Når nøglen KU drejes til position B, aktiveres relæet RP og med dets kontakter tænder kontaktoren KP, som et resultat af hvilket spændingen tilføres elektromagneten af ​​EV, det aktiveres, og kontakten tændes.

2. Diagrammet viser et to-positions relæ RP2. Når kontakten er tændt, lukker relæ RP2 sin kontakt i alarmkredsløbet, så når kontakten er slukket af relæbeskyttelse (eller i tilfælde af spontan udløsning), relæ RU1 er aktiveret, lukker sin kontakt, som dermed aktiverer den akustiske alarm (fra SHZA busserne).

3. I tilfælde af funktionsfejl i UZ-laderen (kontakten på UZ-relæet, som styrer enhedens serviceevne, lukkes), aktiveres indikatorrelæet RU2, og der afgives et akustisk advarselssignal (gennem SHZP-busserne). Lyssignaleringen af ​​kontaktens position med lamper LZ («Deaktiveret»), LK («Aktiveret»), LS («Nødafbrydelse af kontakten og fejlfunktion af opladeren») udføres gennem AL-busserne.

4. Relæ RP1 tjener til at blokere afbryderen fra flere lukninger i tilfælde af kortslutning. Ved kortslutning afbrydes kontakten af ​​relæbeskyttelse, og yderligere kortslutning bliver umulig, da RP1-relæet vil være lukket af dets kontakter.