Overordnede dimensioner af understøtninger til overliggende krafttransmissionsnetværk
De overordnede dimensioner af understøtningerne er påvirket af driftsspændingen af luftledningerne, tværsnittet af de ophængte ledninger, materialet, hvorfra understøtningerne er lavet, tilstedeværelsen og fraværet af et lynbeskyttelseskabel, de klimatiske forhold for arealet, længden af luftledningens spændvidde.
Understøtningernes design og dimensioner er stærkt påvirket af strømledningens driftsspænding... Ved spændinger på 6-10 kV, når afstanden mellem lederne er ca. 1 m, kan lederne af de tre faser let placeres på en understøtning i form af en enkelt søjle med en relativt lav højde. På 35 — 220 kV-linjer er afstandene mellem ledningerne inden for 2,5 — 7 m, og på 500 kV-linjer når de 10 — 12 m. Til ophængning af ledninger med sådanne afstande mellem dem er høje og tværgående udviklede understøtninger nødvendige.
Hertil kommer, med en stigning i spændingen af luftledningen, en sektion af ophængte ledninger... Hvis på 6-10 kV-linjer, bruges ledninger med tværsnit over 70-120 mm2 sjældent, så på 220 kV-linjer , ledninger med tværsnit af den strømførende aluminiumsdel på mindst 300 mm2 (AC-300) udgår. På 330 — 500 kV ledninger har hver splitfase to eller tre ledere. Det samlede tværsnit af aluminium i fasen når 1500 mm2. Sådanne tværgående tværsnit forårsager flere tværgående og langsgående kræfter, der virker på understøtningerne, hvilket fører til en stigning i deres størrelse og vægt.
En stor indflydelse på udformningen af luftledningsstøtter er det materiale, som ledningsstøtterne er lavet af... På strækninger med træstøtter har de bærende konstruktioner den enkleste form: en enkelt stolpe, et A-fagværk og en portal. Komplekse komposittræstøtter er ikke økonomiske.
Træstøtte VL 10 kV
De samme enkle former er mest velegnede til armerede betonstøtter. De enkelte elementer i disse understøtninger er ofte lavet hule cylindriske eller let koniske.
Metalunderstøtninger er lavet i form af gitter rumlige spær. På linjer 35 - 330 kV er de mest økonomiske, som regel, understøtninger med en søjle. Ved højere spændinger anvendes portalstøtter med stive fritstående understøtninger eller forstærket med kabelføringer.
Stålkabelstøtter med lynbeskyttelse er naturligvis større end kabelløse understøtninger.
330 kV luftledning med jordet ledning
Områdets klimatiske forhold har en væsentlig indflydelse på udformningen og dimensionerne af understøtningerne og deres elementer... Jo hårdere de klimatiske forhold er, desto hårdere er understøtningerne.
Understøtningens design og dimensioner afhænger også af spændvidde af luftledningen… Til korte afstande højde på elledningsstøtter vil være lille. Udgifterne til materialer for hver støtte er relativt små. Men et betydeligt antal understøtninger skal installeres, hvilket vil kræve et stort antal isolatorer, fundamenter osv.
Ved at øge spændvidden af en luftledning reduceres antallet af tårne, der er nødvendige for at bygge den. Samtidig stiger materialeforbruget under byggeriet for hver støtte, men generelt vil materialeforbruget for 1 km af strækningen falde. Andre komponenter i de endelige omkostninger til linjen — omkostningerne til isolatorer, transport, støttebaser og installationsarbejde under konstruktionen reduceres også. Generelt er prisen pr. 1 km af strækningen faldende.
Men det er ikke rentabelt at øge længden af sektionen uendeligt, fordi reduktionen af omkostningerne ved linjen med stigningen af intervallet kun sker op til en vis grænseværdi, og yderligere stigning af intervallet fører til en stigning af linjen prisen på linjen.
Der er et koncept — «økonomisk rækkevidde»... Dette er rækkevidden af elledningen, hvor omkostningerne ved dens konstruktion er de laveste. Det antages, at med økonomisk omfang svarer minimumsinvesteringen til minimumsdriftsomkostningerne og følgelig de anslåede minimumsomkostninger.
Metalstænger VL 330 kV
For at finde det økonomiske område skal du udføre en række beregninger ved at indstille forskellige rækkeafstandslængder. For hver given strækning er prisen på 1 km af strækningen. Samtidig er sammen med dette også valgt den mest egnede strukturelle ordning af støtten, som vil blive brugt i konstruktionen af luftledningen.