Skemaer til pulskobling af relæer ved hjælp af kondensatorer
Skemaer for pulseret til- og frakobling af relæer på grund af strøm opladning eller afladning af kondensatorer udbredelse af automatiske linjer i maskinteknik.
I diagrammet vist i fig. 1, a, aktiveres relæ K, når kontakten på kommandorelæet KQ lukker på grund af ladestrømmen fra kondensatoren C og vender tilbage til sin udgangstilstand efter endt opladning. Varigheden af relæets tændte tilstand bestemmes af kondensatorens kapacitans og forsyningsspændingen.
Modstand R tjener til at aflade kondensator C efter åbning af kontakt KQ. Modstand R er valgt således, at strømmen gennem den er mindre end holdestrømmen af relæ K. En stigning i modstand fører imidlertid til en stigning i kondensatorens afladningstid, det vil sige varigheden af pausen mellem to pulsskift af relæ K. 1b, hvor en åben kontakt fra KQ-relæet indføres i modstandskredsløbet med en lille modstand R.
For at reducere pausen kan du også bruge diagrammet i fig.1, c, hvor afladningen af kondensatoren C finder sted langs kredsløbet R2 — R1 — VD. Men i dette kredsløb, med en lille modstand af modstanden R2, afgives betydelig effekt.
Skemaet i fig. 1, d med hjælperelæ K2. Når kontakten KQ er lukket, aktiveres hovedrelæet K1, og derefter relæet K2, som slukker for modstanden R i spolekredsløbet K1. Sidstnævnte holdes i nogen tid på grund af ladestrømmen af kondensatoren C. Relæ K2 vender tilbage, når kontakten KQ åbner.
Ris. 1. Kredsløb til pulsskift af relæet fra kondensatorens ladestrømme
De beskrevne kredsløb er følsomme over for pludselige udsving i forsyningsspændingen, hvilket kan føre til falske relæoperationer. I netværk med ustabil spænding anbefales skemaer til pulskobling på relæet fra kondensatorens afladningsstrøm (fig. 2, a-d).
I diagrammet i fig. 2, og når forsyningsspændingen tilføres, oplades kondensatoren C. Når kommandorelæet KQ aktiveres, aflades kondensatoren til relæets Ks spole, som tændes i pulser. Modstand R begrænser kondensatorens ladestrøm.
Ris. 2. Skemaer for pulskobling til og fra relæet fra kondensatorens afladningsstrømme
I diagrammet i fig. 2, b, oplades kondensator C, når relæet KQ aktiveres og aflades til spolen af udgangsrelæet K, efter at KQ er slukket.
I diagrammet i fig. 2, efter aktivering af det første kommandorelæ KQ1, er relæ K aktiveret og selvlåsende. Når det andet kommandorelæ KQ2 aktiveres, returnerer relæet K med en tidsforsinkelse bestemt af afladningstiden for kondensator C.
Til pulsering af udgangsrelæet K, når kommandorelæet KQ er slået fra, skal kredsløbet i fig. 2, d.Når KQ udløses, oplades kondensator C langs kredsløbet VD1 — R — KQ — C — VD2. Når relæ KQ vender tilbage, aflades kondensatoren i spolen af relæ K, som pulserer.
I diagrammet i fig. 2, e, pulseres relæet K, når relæet KQ udløses og returneres på grund af henholdsvis opladnings- og afladningsstrømmene fra kondensator C.

