Bremsekredsløb til asynkronmotorer

Efter afbrydelse af lysnettet fortsætter elmotoren med at bevæge sig. I dette tilfælde bruges kinetisk energi til at overvinde alle former for modstand mod bevægelse. Derfor bliver elmotorens hastighed efter en periode, hvor al den kinetiske energi vil være brugt op, lig med nul.

Sådan et stop af elmotoren i fritløbende inerti... Mange elmotorer, der arbejder kontinuerligt eller med betydelige belastninger, stoppes af fritløb.

I de tilfælde, hvor friløbstiden er betydelig og påvirker driften af ​​elmotoren (drift med hyppige starter), er en kunstig metode til omdannelse af den kinetiske energi, der er lagret i det bevægelige system, den såkaldte stopper.

Alle metoder til at stoppe elektriske motorer kan opdeles i to hovedtyper: mekaniske og elektriske.

Under mekanisk bremsning omdannes kinetisk energi til varmeenergi, hvorved friktionen og tilstødende dele af den mekaniske bremse opvarmes.

Ved elektrisk bremsning omdannes kinetisk energi til elektrisk energi og afhængigt af metoden til at bremse motoren frigives den enten til nettet eller omdannes til termisk energi, som bruges til at opvarme motorviklingerne og reostater.

Sådanne bremsesystemer betragtes som de mest perfekte, hvor de mekaniske spændinger i elementerne i den elektriske motor er ubetydelige.

Dynamiske bremsekredsløb til asynkronmotorer

Til momentstyring under dynamisk bremsning faserotor induktionsmotor i henhold til programmet med tidsindstilling bruges noderne på vores kredsløb fig. 1, hvoraf ordningen stris. 1, og i nærvær af et DC-netværk, og diagrammet i fig. 1, b — i dens fravær.

Bremsemodstandene i rotoren er startmodstande R1, hvis aktivering i den dynamiske bremsetilstand udføres ved at slukke for accelerationskontaktorerne vist i knudepunkterne for de pågældende kredsløb, betinget i form af en kontaktor KM3, er nedlukningskommandoen givet af linjeblokeringskontakten kontaktor KM1.

Ris. 1 Styrekredsløb til dynamisk bremsning af viklede induktionsmotorer med timingjustering i nærvær og fravær af et permanent netværk

Den ækvivalente værdi af DC-strømmen i statorviklingen under stilstand er tilvejebragt i kredsløbet i fig. 1, og en yderligere modstand R2, og i kredsløbet i fig. 1.b ved et passende valg af transformationskoefficienten for transformeren T.

KM2 bremsekontaktoren kan vælges til enten jævnstrøm eller vekselstrøm, afhængig af det nødvendige antal starter i timen og brugen af ​​startudstyr.

Den givne fig.1 styrekredsløb kan bruges til at styre den dynamiske bremsetilstand egern bur rotor asynkron motor… Til dette bruges normalt et transformer- og ensretterkredsløb, vist i diagrammet. 1, b.

Bremsekredsløb ved modstående asynkronmotorer

Ved styring af bremsemoment ved at modsætte en hastighedsreguleret egern-rotor induktionsmotor, kredsløbsdiagrammet vist i fig. 2.

Som et anti-switch relæ bruges det hastighedskontrolrelæ SR monteret motor. Relæet er indstillet til et spændingsfald svarende til en hastighed tæt på nul og lig med (0,1 - 0,2) ωmund

Kæden bruges til at stoppe motoren med modsat bremsning i reversible (fig. 2, a) og irreversible (fig. 2, b) kredsløb. SR-kommandoen bruges til at slukke for kontaktorerne KM2 eller KMZ og KM4, som afbryder statorviklingen fra netspændingen ved motorhastighed tæt på nul. Omvendt bruges SR-kommandoer ikke.

Ris. 2 knudepunkter i bremsestyringskredsløbet ved at modsætte en forskruet induktionsmotor med åben rotor med bremsehastighedsstyring i reversible og ikke-reversible kredsløb

Styreblokken for en et-trins modswitchet stop-mode viklet rotor induktionsmotor bestående af R1 og R2 er vist i fig. 3. Anti-switchende styrerelæ KV, som anvendes f.eks. spændingsrelæ DC type REV301, som er forbundet til to faser af rotoren gennem en ensretter V. Relæet tilpasser sig spændingsfaldet.

En ekstra modstand R3 bruges ofte til at indstille KV-relæet.Kredsløbet bruges hovedsageligt til blodtryksvending med kontrolkredsløbet vist i fig. 3, a, men kan også anvendes til bremsning i et irreversibelt styrekredsløb vist i fig. 3, b.

Ved start af motoren tænder koblingsantirelæet KV ikke, og koblingstrinnet for rotormodstanden R1 udsendes umiddelbart efter, at startkontrolkommandoen er givet.

Ris. 3. Noder af styrekredsløb til bremsning ved modstående viklede induktionsmotorer med hastighedskontrol under bakgear og bremsning
I omvendt tilstand, efter at have givet en kommando om at vende (fig. 3, a) eller stop (fig. 3, b), øges slip af den elektriske motor, og KV-relæet tænder.

KV-relæet slukker for kontaktorerne KM4 og KM5 og indfører dermed impedansen Rl + R2 i motorrotoren.

Ved afslutningen af ​​bremseprocessen ved en induktionsmotorhastighed tæt på nul og ca. 10 — 20 % af den indstillede starthastighed ωln = (0,1 — 0,2) ωset, afbrydes KV-relæet, hvilket giver en trinnedlukningskommando til flow R1 ved hjælp af kontaktor KM4 og til at vende elmotoren i et reversibelt kredsløb eller kommando til at stoppe elmotoren i et irreversibelt kredsløb.

I ovenstående skemaer kan en styreenhed og andre enheder bruges som en styreenhed.

Mekaniske bremsesystemer til induktionsmotorer

Ved standsning af asynkronmotorer samt for at holde bevægelsen eller løftemekanismen, for eksempel i industrielle kraninstallationer, aktiveres mekanisk bremsning i stationær tilstand med slukket motor. Det leveres af en elektromagnetisk sko eller andre bremser med trefaset elektromagnet vekselstrøm som, når den er tændt, udløser bremsen. Bremsemagneten YB tænder og slukker sammen med motoren (fig. 4, a).

Spændingen til bremsemagneten YB kan tilføres fra bremsekontaktoren KM2, hvis det er nødvendigt at slukke for bremsen ikke samtidig med motoren, men med en vis tidsforsinkelse, for eksempel efter afslutningen af ​​den elektriske bremse (fig. 4, b)

Giver tidsforsinkelse tidsrelæ KT modtager en kommando om at starte tiden, normalt når kontaktoren på linjen KM1 er slukket (fig. 4, c).

Ris. 4. Noder af kredsløb, der udfører mekanisk bremsning af asynkronmotorer

I asynkrone elektriske drev bruges elektromagnetiske jævnstrømsbremser også ved styring af en elektrisk motor fra et jævnstrømsnetværk.

Kondensatorbremsekredsløb til asynkronmotorer

Bruges også til at stoppe AM med en egernburrotor kondensator bremsning selvophidset. Den leveres af kondensatorer C1 - C3 forbundet til statorviklingen. Kondensatorer er forbundet i henhold til stjerneskemaet (fig. 5, a) eller trekant (fig. 5, b).

Ris. 5. Noder af kredsløb, der udfører kondensatorbremsning af asynkronmotorer